Persondata politik
Sidst opdateret 25.09.2024
1.1 Denne persondatapolitik beskriver, hvorledes RoyalCasino.com Ltd ("RoyalCasino", "ValhallaCasino", "os", "vores", "vi") indsamler, behandler og videregiver oplysninger om dig.
1.2 Vi behandler dine personoplysninger, når du bruger vores tjenester på følgende hjemmesider:
– www.valhallacasino.dk
1.3 RoyalCasino.com Ltd er dataansvarlig for dine personoplysninger på ValhallaCasino.dk. Du finder vores kontaktoplysninger under punkt 7.
2.1 Når du opretter en konto på vores hjemmesider, indsamler vi de oplysninger, som du selv afgiver i forbindelse med registreringen, navnlig CPR-nummer, navn, e-mailadresse, mobilnummer, angivelse af tidsperiode og overførselsgrænse for Ansvarligt Spil.
Når du efterfølgende logger ind og er logget ind på vores hjemmesider, behandler vi også køn, spiller-ID og brugernavn, oplysninger om transaktioner til og fra din spilkonto, herunder betalingsoplysninger, og oplysninger om saldo og bonus. Ved udbetaling af gevinster behandles CPR nummer. I visse tilfælde behandles særlige kategorier af personoplysninger, såsom sundhedsoplysninger relateret til spiladfærd og ansvarligt spil.
Hvis du kommunikerer med vores kundeservice, indsamler vi de yderligere oplysninger, som du afgiver til os, og oplysninger som du kan blive bedt om at fremsende til os til bekræftelse af din identitet, adresse, betalingsmidler og formue (for eksempel kopi af pas, kørekort, sundhedskort, regninger, lønsedler og evt. regnskaber på selskaber med større ejerandel samt visse oplysninger, der fremgår af kopi af betalingskort).
Formålet er at indgå og opfylde vores kontrakt med dig, dvs. de betingelser og vilkår som du har accepteret ved oprettelsen af din spilkonto, og for at gennemføre registreringen af dig som spiller. Derudover bruges oplysningerne til at give dig adgang og administrere din spilkonto, til gennemførelse af spil, til betaling for tjenesterne og overførsel af gevinster, samt for om nødvendigt at kunne kontakte dig med relevant information om vores tjenester og din spiladfærd. Dit CPR-nummer bruges for at
Retsgrundlaget for behandlingen er vores kontrakt med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, samt vores retlige forpligtelser som beskrevet i punkt 2.5 nedenfor. For så vidt angår behandlingen af dit CPR-nummer, anvendes dette i forbindelse med udbetaling af gevinster på grundlag af dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, og for at overholde vores retlige forpligtelser, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, der følger af:
2.2 Når du besøger vores hjemmesider, behandler vi automatisk oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiderne samt de udbudte tjenester. Disse oplysninger vil typisk være din færden på hjemmesiderne, og hvad du klikker på, søgetermer du bruger, hvilken type browser du bruger, hvilke din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer såsom model og operativsystem . De nævnte oplysninger indsamles, når du er logget ind på din spilkonto eller automatisk via cookies, som bliver gemt på din computer, hvis du samtykker til sådanne. Her finder du Valhalla Casinos Cookiepolitik.
Formålet er at optimere brugeroplevelsen samt hjemmesidernes funktion og at generere brugbar og retvisende statistik. Du kan se, hvilke samarbejdspartnere vi benytter i punkt 5 og i vores Cookiepolitik.
Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til vores brug af cookies, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, samt vores legitime interesse i at optimere brugeroplevelsen, når du er logget ind på din brugerkonto, og forbedre vores hjemmesider og tjenester, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
2.3 Når du deltager i konkurrencer/kampagner, behandler vi din e-mailadresse og navn, samt eventuelle andre oplysninger, som du afgiver i forbindelse med din deltagelse i konkurrencen.
Formålet er at udtrække en vinder, præmieoverrækkelse, svare på eventuelle henvendelser fra dig, til analyse og statistik samt til dokumentation i forbindelse med svindelsager og ansvarligt spil.
Retsgrundlaget for behandlingen er er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, og vores retlige forpligtelser i bogføringsloven og spilleloven med tilhørende bekendtgørelse 2019-11-29 nr. 1274 om onlinekasino, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c.
2.4 Når vi foretager direkte markedsføring, behandler vi oplysninger, som er omtalt i afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 ovenfor, samt oplysninger om hvilke konkurrencer du deltager i, og oplysninger om din interaktion med vores markedsføringshenvendelser indsamlet via cookies fra vores udbyder Emarsys eMarketing Systems GmbH. Disse såkaldte ’session’-cookies, aktiveres, hvis du åbner vores e-mails og klikker på links heri, og vi indsamler da oplysninger om din enhed, browser, hvornår du åbner vores e-mail, og hvilke links du kliker på.
Formålet er at foretage direkte markedsføring, herunder målrette tilbud og anden kommunikation til dig via e-mail, SMS, sociale medier og notifikationer på vores hjemmesider, hvis du har givet tilladelse til dette, samt tilpasse indhold på vores egne hjemmesider.
Retsgrundlaget for behandlingen er er dit samtykke til markedsføring og brug af cookies, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, og vores legitime interesse i at personalisere vores markedsføring og indhold på vores tjenester til dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Inden udsendelse af markedsføring, anvendes dit CPR-nummer for at konsultere ROFUS, jf. vores retlige forpligtelse i § 27 i bekendtgørelse 2019-11-29 nr. 1274 om onlinekasino, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c.
2.5 Når vi overholder vores retlige forpligtelser eller i forbindelse med retskrav, kan vi, hvis det nødvendigt, behandle dine oplysninger som nævnt i dette punkt 2.
Formålet er at overholde vores retlige forpligtelser som anført nedenfor, og varetage vores interesser ved eventuelle retskrav.
Retsgrundlaget for behandlinger vedrørende retlige forpligtelser er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. de til enhver tid gældende krav for udbydere af onlinekasino, herunder som fastsat i hvidvasklovgivningen, bogføringsloven og spilleloven med tilhørende bekendtgørelse 2019-11-29 nr. 1274 om onlinecasino. Det gøres særligt opmærksom på, at vi efter sidstnævnte skal træffe foranstaltninger, som er egnede til at reducere risikoen for aftalt spil (»match-fixing«), og at vi skal overholde visse forpligtelser i relation til ansvarligt spil, herunder gøre os bekendte med spilmønstre med henblik på at forebygge og forhindre problemspil og spilafhængighed. Vores grundlag for at fastslå, gøre gældende eller forsvare retskrav er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f og databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f.
2.6 Når du besøger vores profiler på Sociale Medier (fx Facebook og Instagram), kan vi behandle de oplysninger, du har gjort tilgængelige via indstillinger på vores sociale medier, dine reaktioner på vores opslag, din deling heraf samt kommentarer til vores opslag. Når du er logget ind på din egen profil på Sociale Medier, kan du se relevante annoncer for vores tjenester, idet vi kan videregive en krypteret udgave af din e-mail til Meta Platforms Inc. (Facebook/Instagram), se punkt 5.
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at markedsføre vores tjenester på sociale medier, herunder at besvare dine henvendelser. Når de ovenfor nævnte sociale medier benytter dine personoplysninger fra vores profiler til eget brug, fx til forbedring af deres reklamesystem, behandler de dine personoplysninger som beskrevet i deres privatlivspolitikker, som du finder her: Facebook/Instagram.
Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse i at markedsføre vores tjenester, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
3.1 Oplysningerne indsamlet i forbindelse med din spilkonto, brug af vores tjenester og overholdelse af vores retlige forpligtelser i henhold til punkt 2.1 og 2.5 slettes fem år efter ophør af din spilkonto i overensstemmelse med spilleloven med tilhørende bekendtgørelse 2019-11-29 nr. 1274 om onlinecasino, hvidvasklovgivningen og bogføringsloven.
3.2 Oplysninger indsamlet fra dine besøg på vores hjemmesider samt interaktion med vores henvendelser i henhold til punkt 2.2 og 2.4 slettes efter reglerne i Valhalla Casinos Cookiepolitik. De enkelte cookies’ udløbsfrister er oplistet i cookiepolitikken, hvor du også kan læse mere om, hvordan du selv kan slette dine cookies, når du ønsker det. Oplysninger indsamlet via cookies opbevares i op til 24 måneder efter, at de pågældende oplysninger er blevet indsamlet.
3.3 Oplysninger indsamlet i forbindelse med din kommunikation med vores kundeservice opbevares indtil de er færdigbehandlet, og der ikke er grund til at tro, at der vil være behov for yderligere korrespondance, medmindre længere opbevaring er påkrævet ved lov (eksempelvis for at overholde kravene om ansvarligt spil i spilleloven med tilhørende bekendtgørelser).
3.4 Personoplysninger modtaget og indsamlet med henblik på at sende nyhedsbreve og anden markedsføring opbevares indtil dit samtykke tilbagekaldes eller ikke har været anvendt af os i 1 år. Dokumentation for et afgivet samtykke opbevares indtil to år efter, at det har været anvendt sidste gang af os. Oplysninger indsamlet i forbindelse med konkurrencer opbevares så længe de er nødvendige for vores administration af konkurrencen, hvorefter de slettes.
3.5 Oplysninger, du har gjort tilgængelige på vores Sociale Medier i henhold til punkt 2.6, vil som udgangspunkt blive liggende på disse profiler som en del af sidens historik, medmindre du selv sletter dem.
3.6 Oplysninger kan gemmes i længere tid end den ovenfor angivne, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, f.eks. hvis opbevaring er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges.
4.1 Vi bruger profilering til at analysere dine spilmønstre og foretage risikovurderinger af dig med henblik på at forebygge og forhindre problemspil og spilafhængighed, samt aftalt spil (»match-fixing«). Desuden bruger vi profilering for at kunne opdage og vurdere om din brugerkonto anvendes eller kan blive anvendt til ulovlige formål, herunder hvidvask af penge.
4.2 Profileringen foretages på baggrund af oplysninger om, hvordan du bruger vores tjenester, de oplysninger, som du har afgivet i forbindelse med oprettelsen af din spilkonto, samt offentligt tilgængelige oplysninger.
4.3 Profileringen kan resultere i, at vi spærrer for din deltagelse i salgsfremmende aktiviteter, at vi nægter at acceptere transaktioner, tilbageholder penge og/eller annullerer en indsats, at vi blokerer, suspenderer eller lukker, samt nægter at genåbne, din spilkonto, eller foretager andre handlinger, som vi finder nødvendige for at overholde vores retlige forpligtelser efter spilleloven og tilhørende bekendtgørelser.
4.4 Mistænkelige transaktioner vil blive rapporteret til de relevante myndigheder.
4.5 Vi er retligt forpligtet til at foretage profileringen i henhold til spillelovgivningen og hvidvasklovgivningen, og du har derfor ikke ret til at gøre indsigelse imod profileringen, jf. databeskyttelsesforordningen art. 22, stk. 2, litra b.
5.1 Hvis vi har retsgrundlag hertil, kan vi videregive dine personoplysninger til følgende modtagere/kategorier af modtagere:
5.2 Visse af dine personoplysningerne vil blive overført til modtagere, der ikke er etableret inden for EU/EØS. Sådanne overførsler vil alene ske til modtagere, der (i) er beliggende i et land som ifølge afgørelse truffet af Europa-Kommissionen har et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, eller (ii) har indgået en aftale med os baseret på Europa-Kommissionens standardkontrakter, jf. databeskyttelsesforordningens art. 46, eller for virksomheder etableret i USA som følge af den amerikanske virksomheds tilslutning til EU-U.S. Data Privacy Framework programmet (DPF).
5.3 Du kan få nærmere information om de fornødne garantier for overførsel af dine personoplysninger til et land uden for EU/EØS ved at henvende dig til os som angivet i punkt 97.
5.4 For tiden samarbejder vi blandt andet med følgende tjenesteleverandører uden for EU/EØS, der kan modtage personoplysninger om dig :
6.1 Når du kommunikerer med os (fx via e-mail) som eller på vegne af en leverandør, sælger eller andre tredjeparter, vil din henvendelse ofte indeholde personoplysninger, såsom kontaktoplysninger (herunder navn og e-mailadresse), din tilknytning til en bestemt virksomhed eller andre personoplysninger, som du måtte give os. I visse tilfælde kan vi også modtage lignende personoplysninger om dig fra tredjemand, f.eks. din arbejdsgiver.
6.2 Formålet med behandlingen er at kunne håndtere og besvare henvendelser fra dig eller den virksomhed, som du repræsenterer, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f.
6.3 Personoplysningerne slettes som udgangspunkt senest 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor vi senest har haft kontakt med den virksomhed mv., som du repræsenterer.
7.1 I ansøgningsfasen (før ansættelsesforholdet) behandler vi de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med din ansøgning. Dette vil typisk være identitets- og kontaktoplysninger (navn, alder, adresse, telefonnummer og e-mailadresse) samt oplysninger om dit familieforhold og din uddannelsesmæssige baggrund samt dine nuværende og tidligere ansættelser.
7.2 Formålet med behandlingen er at vurdere din ansøgning med henblik på at afgøre, om vi ønsker at tilbyde dig ansættelse, samt at kommunikere med dig om en eventuel ansættelse.
7.3 Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af vores legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f.
7.4 Vi opbevarer dine personoplysninger i 12 mdr. efter afslutning af et ansættelsesforløb, medmindre du accepterer et tilbud om ansættelse.
8.1 Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os (se punkt 9).
8.2 Indsigtsretten
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
8.3 Retten til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
8.4 Retten til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
8.5 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresse.
8.6 Retten til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
8.7 Retten til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
8.8 Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til at modtage markedsføring eller til cookies. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du kontakte os, eller selv ændre dine tilladelser under ”Din profil”, når du er logget ind på din spilkonto, eller via links i vores henvendelser. Cookiesamtykker kan også tilbagekaldes via Valhalla Casinos Cookiepolitik.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for din tilbagetrækning. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
8.9 Retten til at klage
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives via Datatilsynets hjemmeside, hvor du også finder tilsynets mail og telefonnummer.
9.1 RoyalCasino.com Ltd, cvr. nr. C-81199, er dataansvarlig for de persondata, som behandles i forbindelse med, at du besøger vores hjemmesider som nævnt i punkt 1.2.
9.2 Vi kan kontaktes på:
RoyalCasino.com Ltd
Centre Place No. 28 Level 4
Edgar Bernard Street
Gzira GZR 1702
Malta
E-mailadresse: support@ValhallaCasino.dk
10.1 Persondatapolitikken opdateres løbende. Den gældende version er den, der til enhver tid kan findes på vores hjemmesider som nævnt i punkt 1.2.
11.1 Denne version 2 af persondatapolitikken er dateret den 28-11-2023.